LAMEL TRÆGULVE
LIMSYSTEM INFORMATION

Junckers gulvsystemer
Bolig / Erhverv

J 10.3


Junckers limsystem

J 10.0 Generel information
J 10.3 Limsystem information
Projekteringsvejledning
Lægningsvejledning

Fig. 1

INDLEDNING

Denne information omhandler de generelle forudsætninger i forbindelse med anvendelse og specifikation af Junckers limsystem til bolig og erhverv.

Limsystemet består af 22 mm lamelbrædder, der klæbes til et plant og selvbærende undergulv med Junckers Parketlim.


UNDERGULVE

Undergulve kan udføres i beton, letbeton eller træbaserede materialer.

Træbaserede undergulve af spånplader, krydsfiner eller gulvbrædder monteret på strøer eller bjælkelag, skal være fri for knirk og i sig selv have en tilfredsstillende stivhed. Bæreevnen skal være afpasset efter gulvets anvendelse og de forventede belastninger. Fugtindholdet i det træbaserede undergulv skal være i ligevægt med rummets relative luftfugtighed. Dvs. 6-12 % fugtindhold (DK).

Hvor der i samme gulvflade indgår flere undergulvstyper, bør disse tilstræbes udført med ensartet elasticitet og planhed, således at det færdige gulv opnår en ensartet virkemåde.


Fig. 2

UNDERGULVETS PLANHED

Undergulvet skal være afrettet, så afvigelser fra planhed ikke fraviger kravet i den valgte af de to nedenstående metoder -> figur 2.

A) Traditionel retholt
Undergulvet skal have en planhed, der ikke afviger mere end 2 mm på et 1,5 meter retholt. Afvigelsen måles som åbninger under retholtet. Overfladen skal fremstå jævn og uden grater. Stedvise ujævnheder skal være afrettet.

B) Retholt med ben
Undergulvet skal have en planhed med ikke større afvigelse end ± 2 mm på et 2 meter retholt (2 mm ben). Overfladen skal fremstå jævn og uden grater. Stedvise ujævnheder, fx over støbeskel, skal være afrettet, så afvigelser fra planhed er mindre end ± 0,6 mm på et 0,25 meter retholt (0,6 mm ben).

På betongulve kan for store ujævnheder afrettes ved udlægning af en selvnivellerende spartelmasse.

Krav til planhed af undergulv udtrykkes i Junckers tekniske information som: Ikke større afvigelse fra planhed end 2 mm på et 1,5 meter retholt.


Gulvstørrelse (m²) Antal ikke destruktive målinger Antal destruktive målinger
< 100 14 2
< 200 27 4
< 400 54 5
< 600 80 6
over 600 14 / 100 m2 1 / 100 m2

Fig. 3

MÅLING AF FUGT I UNDERGULVE

Ved limning af massive trægulve til undergulvet er det ikke muligt at anvende traditionel dampspærre som fx PE-folie. Det er derfor af største vigtighed, at undergulvet er tilstrækkeligt tørt, samt fremstår med en ensartet fast og ren overflade. Restporefugten i underlaget må maksimalt være 85 % RF, hvilket eftervises ved kontrolmåling.

De fugtigste områder i undergulvet fastlægges ved ikke-destruktive målinger, fx med en kapacitiv fugtmåler, der er velegnet til registrering af fugtforskelle. Når de fugtigste områder i undergulvet er fundet bestemmes restporefugten herefter ved en destruktiv målemetode.
Målingerne skal være jævnt fordelt over hele gulvfladen. Antallet af målinger afhænger af gulvets størrelse -> figur 3.

En af de to nedenstående destruktive målemetoder kan anvendes for bestemmelse af restporefugten i betonundergulvet.

Fig. 4 - in situ måling

Måling af fugtindhold på stedet
Fugtindholdet bestemmes i et antal borehuller eller indstøbte foringer i gulvet.
Hullerne bores i en dybde svarende til ca. ½ x gulvets tykkelse inkl. evt. spartellag, og med en diameter der tillader måleinstrumentets føler fri passage. Hullet støvsuges omhyggeligt, således at betonen fremstår ren og uden støv. Fugtmåleren anbringes i det borede hul med en tætsluttende pakning (lufttæt) -> figur 4.

Den relative luftfugtighed i borehul og restporefugten i betonen vil efter en tid – op til flere dage – være i ligevægt og kan derpå aflæses på fugtmåleren.
Temperaturen i undergulvet skal ved målingerne være 17 – 25°C.

Fig. 5 laboratoriemåling

Måling af fugtindhold på udtagne prøver
For at undgå opvarmning eller opfugtning af de udtagne prøver, hugges disse op fra gulvet. Prøverne emballeres i en lukket beholder, og bringes til et laboratorium. Materialet udtages i den dybde, hvori fugtindholdet ønskes målt -> figur 5.

NB: For at tolke og vurdere fugtforholdene i en konstruktion forudsættes der en vis fugtteknisk viden og erfaring. Derfor kan det med fordel overlades til en fugtekspert at gennemføre målingerne.


PRIMER OG FUGTSPÆRRE

For at sikre ensartet sugeevne og dermed også en forbedret vedhæftning bør der på stærkt sugende underlag anvendes Junckers Primer -> H 6.3 Junckers Primer.

Ved fuldlimning af Junckers lamelgulve virker Junckers Parket Lim i sig selv fugtbremsende, når denne påføres heldækkende på et undergulv med en maksimal restporefugt på 85 % RF.

Såfremt gulvlægning ønskes gennemført, hvor restporefugten i undergulvet er for høj, i intervallet 85 – 90 % RF, påføres undergulvet Junckers Fugtspærre inden nedlimning -> H 6.4 Junckers Fugtspærre.
Fugtspærren påføres 5 cm op ad væggene i rummet, således at der skabes en fugttæt overgang mellem gulve og vægge.

Er der tvivl om, hvorvidt restporefugten er tilstrækkelig lav, påføres der altid en fugtspærre.


UNDERGULVETS OVERFLADE

Undergulvets overflade skal fremstå ensartet fast og ren, dvs. at evt. slam o.l. slibes bort.
Overfladens bæredygtighed er meget vigtig, idet et evt. slamlag ikke vil have den fornødne styrke til at kunne optage de bevægelser, der kan forekomme i gulvbrædderne, når klimaet og dermed fugtigindholdet i træet ændrer sig fra sommer til vinter.


LIMTYPE

Junckers Parket Lim er en hurtighærdende elastisk parketlim uden indhold af vand, isocyanat eller organiske opløsningsmidler. Limen hærder alene ved hjælp af luftens fugtighed og har en klassificering på EMICODE EC1 samt MAL-kode nr. 00-1 -> H 6.1 Junckers Parket Lim.


AFSTANDREGLER FOR FULDLIMEDE GULVE

Afstande til vægge og faste installationer er specificeret i gulvsystemets projekteringsvejledning -> J 20.3

keyboard_arrow_up picture_as_pdf